Botanisk Have > Samlinger > Havens samlinger > In vitro genbank

In vitro genbank

I Botanisk Haves vævskulturlaboratorium vedligeholdes 56 plantearter som vævskulturer i en in vitro genbank. En del af disse er udryddelsestruede arter fra Mascarenerne og Galápagosøerne, andre arter vedligeholdes til brug i forskning og forsøg. I flere tilfælde er det arter som ikke er indført i havens almene planteregister. In vitro genbanken er et eksempel på én af de samlinger i Botanisk Have, som ikke er offentlig tilgængelig.

Et af Botanisk Haves formål er at dyrke og vedligeholde plantemateriale, som bør sikres gennem ex situ bevaring (conservation), f.eks. fordi arterne er uddøde eller udryddelsestruede i naturen.
I denne forbindelse er vævskulturlaboratoriet med in vitro genbanken en vigtig afdeling i Botanisk Have, selv om in vitro genbanken kun indeholder et relativt begrænset antal plantearter.

Én gang i genbanken behøver dog ikke at betyde altid i genbanken! Der er eksempler på sjældne planter som har været optaget i genbanken, men hvor det senere har vist sig muligt at opformere og vedligeholde dem på en mere formålstjenlig måde. Et godt eksempel er Brighamia insignis.

Det er kun i meget specielle tilfælde at Botanisk Have er i stand til at sende plantemateriale ud af laboratoriet til formål uden for havens regi. Hovedårsagen er indgåelsen af "Biodiversitets konventionen" i 1992, også kendt som "Rio konventionen". Denne internationale konvention giver alle rettigheder vedrørende "nye" planter (det vil sige planter der ikke var i almindelig dyrkning før 1992) til planternes oprindelsesland. Formålet med Biodiversitets konventionen er at sikre at eventuel udnyttelse af værdifulde "nye" planter som for eksempel "nye" lægeplanter også kommer oprindelseslandet, der typisk kunne være et fattigt tredje-verdens land, til gode.

At en plante har været dyrket i en botanisk have før 1992 kan næppe kaldes "almindelig dyrkning", og Botanisk Have er selvfølgelig forpligtet til at overholde både Biodiversitets konventionens ånd og bogstav. Botanisk Have kan derfor kun levere planter "ud af huset" til seriøse videnskabelige formål, til andre universiteter og botaniske haver som også overholder Biodiversitets konventionen, og til seriøse formål i planternes naturlige oprindelseslande.

Der er desværre ikke så mange eksempler på at sjældne planter er blevet sendt tilbage til oprindelseslandet og re-introduceret med succes, hverken fra Københavns Universitets Botaniske Have eller fra andre Europæiske botaniske haver. Botanisk Have har dog netop lavet en aftale om mulig tilbagesendelse af materiale af Nemesia botkinii (en spændende Sydafrikansk plante med stort potentiale som prydplante) til en Sydafrikansk planteforædler.

Vævskulturlaboratoriet samarbejder med Havens butik om udvikling og opformering af nogle udvalgte planter som sælges i butikken. Disse plantearter eller udvalgte typer har alle været i dyrkning i mange år, og omfattes derfor ikke af Biodiversitets konventionen.

Dyrkning af planter i vævskultur
Der er et meget stort arbejde forbundet med at bringe nye planter i vævskultur. Arbejdet består i at få plantematerialet gjort sterilt og i at udvikle og tilpasse egnede vævskultur substrater. Det er ikke altid muligt at bringe en given planteart i vævskultur. Udgifterne bliver for store. Arbejdet med vedligeholdelse af planterne i in vitro genbanken består primært i at planterne deles og overføres til nyt substrat hver måned.

Som hovedregel er der altid tre kulturglas med hver art i genbanken. Ét "gammelt" glas der fungerer som backup og to glas med ny-overførte planter der er den aktive genbank. Hver måned deles og overføres planterne fra det ene "sidste måneds nye glas" til to nye glas. Det andet, den "sidste måneds nye glas" bliver så den nye backup, og den gamle backup kasseres.


Kryo-genbank
Udover in vitro genbanken som er en "aktiv genbank", der kræver store arbejdsressourcer at passe og vedligeholde, har vi også en "kryo-genbank" ved vævskulturlaboratoriet. Kryo-genbanken er en genbank hvor udvalgte genotyper af bestemte plantearter opbevares ved -196°C i flydende kvælstof. Her kan plantematerialet i princippet opbevares og bevare evnen til at regenerere i næsten ubegrænset tid når det efter optøning igen bringes i vævskultur.

Udvikling af procedure for nedfrysning af plantemateriale i flydende kvælstof er imidlertid også meget ressourcekrævende, og kryo-beholderne skal jævnligt påfyldes flydende kvælstof. Den nedfrosne kryo-genbank forudsætter desuden at vævskulturprotokoller er udviklet både til fremstilling af plantemateriale til nedfrysning og til reetablering at optøet plantemateriale. Vi har idag ca 220 forskellige embryogene cellelinjer (genotyper) af Picea abies Karst., Picea sitchensis Carr. og Abies nordmanniana Spach. i kryo-genbanken.
Læs mere om vævskulturlaboratoriets forskning og øvrige aktiviteter.

Klik på linket herunder for at gå til IUCNs hjemmeside hvor man blandt andet kan søge i listen over truede planter og dyr.